top of page

Velkommen til Tanja Yolo

Healthy Performance Living

  • Facebook

Måske mangler du ikke mere viden. Måske har du brug for at finde ud af, hvad der står i vejen for at bruge den.

De fleste af os ved godt, at bevægelse, god kost, søvn og sunde vaner gør os godt. Alligevel kan vi blive ved med at gentage de samme mønstre. Starte igen på mandag. Miste motivationen. Eller mærke, at vi egentlig ønsker noget andet af livet uden helt at vide, hvordan vi kommer derhen.

Det er dér, mit arbejde begynder.

Jeg arbejder med NLP-coaching, hypnose, kostvejledning, bevægelse og naturen som forskellige veje til samme mål: at hjælpe dig med at skabe større klarhed over, hvor du vil hen og hvad der måske bliver ved med at holde dig tilbage.

Hos mig handler et sundere liv derfor ikke kun om, hvad der ligger på din tallerken, eller hvor meget du bevæger dig. Vi kan også arbejde med dine tanker, vaner, overbevisninger og de mønstre, der påvirker de valg, du træffer.

Forandring skal kunne leves

Jeg tror ikke på perfekte mennesker eller perfekte forløb.

Jeg tror på, at reel forandring får lov til at tage tid. At du skal kunne prøve noget af, lykkes, falde tilbage i gamle mønstre, blive klogere og finde din vej videre.

Derfor arbejder jeg både med individuelle forløb og med mit 16-ugers I AM – Inventing Another Me, hvor personlig coaching, kost, hypnose, bevægelse, natur og et lille fællesskab bliver samlet i ét længere forløb.

I AM er til dig, der er træt af at starte forfra.

Men du behøver ikke allerede vide præcis, hvad der skal ændres.

Du skal bare være nysgerrig på, hvad der kan ske, når du begynder at se på dig selv og dine muligheder med nye øjne.

Er det tid til et sceneskift?

Du er velkommen, uanset om du søger hjælp til kost og livsstil, ønsker individuel NLP-coaching eller hypnose, eller er nysgerrig på et længere forløb med personlig udvikling.

Vi starter dér, hvor du er.

Øjnene er indgangen til det, du endnu ikke har opdaget i dig selv.

Klarhed · Frihed · Fokus · Forandring

Smil fra
Tanja Yolo
Uddannet kostvejleder, mikronæringsspecialist og NLP-coach med fokus på hypnose

Aktuelle tilbud lige nu:
 

Om Tanja Yolo

Jeg er dedikeret til at hjælpe mine klienter med at opnå indre fred og mentalt velvære gennem mindfulness-praksis. Jeg er passioneret omkring at mine klienter finder motivationen til at ændre det der ikke fungerer og styrken til at blive ved indtil de når deres mål.

Min tilgang er baseret på principperne om bevidst tilstedeværelse og medfølelse for dig. Jeg stræber efter at skabe et rum for personlig vækst og selvindsigt, så du kan trives på alle planer i dit liv.

Foto kontor.jpg
bottom of page